Torsdag d. 25. januar 2001 døde Mette Tersløse Jensen kun 44 år gammel. Efter lang og meget svær sygdom, hvor vi alle håbede og troede på en udvej, gav kroppen op, og Mette sov stille ind omgivet af sine nærmeste. Det blev en smuk og fredfyldt afsked med livet - blot alt alt for tidligt.
Mette blev født i Nordjylland som eneste barn af Inger og Elm Tersløse. Sin ungdomstid tilbragte hun dels i Århusområdet og dels på Holbækegnen. Hun var ret tidligt sikker på at hun ville uddanne sig til sygeplejerske, og det blev hun - en særlig dygtig operationssygeplejerske der var højt respekteret på de afdelinger hun arbejdede på. Altid med store krav til sit eget arbejde og til sin professionalisme. Altid parat til en ekstra tørn.
Privat var Mette en livsnyder. Hun sad ikke og ventede på at ting skulle ske - hun satte dem i værk, hun tog imod de muligheder og gaver som livet gav. Utallige er de projekter hun har gennemført. 7 år på Thule Air Base blev ikke bare brugt til at "tjene penge". Mette søgte ud, oplevede naturen, til fods, på ski, i helikopter . . . Hun tog initiativer og bragte liv til stedet på mange måder. På Thule mødte hun sin senere mand, Denver D. Robinson.
Vi, der har kendt Mette gennem mange år, ved at hun var et meget engageret menneske. Hun huskede altid mærkedage, og breve og gaver var altid præget af hendes kreativitet og bevidste stil. Det hyggelige gule hus i Hosby indrettede hun med sikker hånd. Mange timers arbejde og meget knofedt har hun ofret på det sted, og det er helt forkert at hun ikke får lov at nyde det selv.
Det var aldrig kedeligt at være i selskab med Mette. Hun berettede om sine planer, sit sidste kunstindkøb, oplevelser fra sit arbejde, rejser, musikoplevelser. Altid havde hun noget på hjerte. Det vil vi i høj grad savne.
Livet blev alt for kort for Mette. Hun var en fighter - lige til det sidste. Alt for meget har hun været igennem de sidste 8 måneder - infektioner, operationer, undersøgelser. Alt for længe på hospitalet. Hele tiden har vi håbet, men efter den sidste operation i tirsdags var håbet ude. Hun havde ikke smerter, og der var fred og varme tanker omkring hende. Sorgen over tabet er ubærlig - ikke mindst for hendes lille tætte familie. Æret være Mettes minde.
(Written by long time friend Birgitte Therkildsen of Maling Denmark. Birgitte sat next to Mette from noon on the last day of her life and held her hand as she took her last breath. About an hour later she led us in a church hymn. A week later, she and her husband Henrik helped carry Mette's coffin from the church aisle to the grave. Thank you, forever.)
[Index] [Memorial] [Summary] [Whole Story] [Links] [Contact Info]
[Tersløse.com]